torsdag den 13. december 2012

JUL I CASA MICHELSEN

Juleture, pynt, konfekt og kager.......


Det er ganske vist, julen står også for døren her hos os. Vi ved det er december, vi kan se i kalenderen at den 24. kommer hastigt stormene, men vejret med høj sol og 22 grader gør, at det er svært at fatte. Det hænger ligesom ikke sammen for en skandinav.
I kælderen har vi haft tre flyttekasser fyldt med "god dansk" jul. Alt, og jeg siger ALT vores pynt er der, kalenderlys, servietter, konfektmasse, brunekage krydderier, rødkål, kirsebærsovs, gavepapir og kort.
I tirsdags var vi på skov/bjertur for at finde ting til vores dekorationer. Silkefyr, pinjekerner, røde kugler og lys på et fad, og så er den dekoration flot. Hernede kan vi ikke få ler, det fatter vi jo ikke, de har så meget keramik til salg.
Vi kan købe eller bestille det meste af den traditionelle danske julemad hernede. To ænder er bestilt, rødkålshoved kan købes i LIDL, grødris og piskefløde er fundet i Al Campo. Har også bagt småkager og lavet konfekt i rigelige mængder.
I aftes efter mørkets frembrud var vi nede i byen for at se på alt det spanske pynt. Det er så vildt og anderledes. Juletræer i plastik med pink og turkis kugler, bliklys på mange altaner, måske dårlig smag for en nordbo, men vi synes nu det passer meget godt hernede.

Blev dog ret glad, da jeg så en minitræ (ægte) med små lys i. Det var min frisørs udsmykning, men hun er også ret økologisk, eller hendes produkter er. I dag har jeg plantet nogle altankasser til med julestjerner. Det er den mest brugte udplantningsblomst ved juletid. I hver rundkørsel er der sat grupper af julestjerner, og sidste år havde vi et helt juletræ med julestjerner. Tre hyasinter har vi også fået fat i, de dufter bare af jul.


Vores jul bliver jo helt fantastisk. Min søster Lise og Peder kommer d. 20. december, så vi skal fejre juleaften sammen. 2. juledag holder vi julefrokost for alle vores bekendte, med en rigtig traditionel julefrokost.
På rådhuspladsen har vi en julekrybbe. Jesusbarnet er så stor som en 10 årig.


Masser af lys og mennesker på julehandel.
Nytårsaften skal vi til fest sammen med en masse dansker og spanier. Der er reserveret bord, og vi ved det bliver et brag af en fest.
D. 5. januar kommer Mie herned. Vi skal ud i byen for at se optog og alt julepynten, og hvis datteren min pudser sine sko, stiller dem på altanen, ja så vanker der gaver fra mutti og Mikkel. I de fire dage hun er her skal vi smæske os i den spanske julemad. Masser af skinke, skaldyr og skønne oste.



Jul og nytår kom bare an.......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar