torsdag den 28. juni 2012

SOMMERFERIE I DANMARK


Borgergade i Silkeborg….
Vi har nu været i Danmark en uge, og vi fryser bare så meget. Vi går dog rundt og synger: ”Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Vi nyder nemlig vores ophold her i Silkeborg.


Vi har også en fantastisk udsigt fra vores danske bolig
Vi har allerede været vidt omkring. I weekenden var vi (sammen med min søster og svoger)  på besøg i det sønderjyske hos Mikkels datter Stine, hendes mand Michael og morfar og min øjesten Ida på 1½ år. Den lille familie bor på en kæmpe stor gård med flere end 180 køer der skal malkes, mange kvier og kalve. Gården er giga stort og moderne og den ligner mest en mælkefabrik.
Afsked med den lille bondefamilie.
Det var så dejligt at se dem in real live (normalt er det på Skype), give dem et knus og hygge sammen med dem.

Ida er normalt en livlig og aktiv pige, men hun havde feber og var ikke ret meget i hopla. Måske får hun skoldkopper, og det ved enhver jo er godt at få overstået. Frokosten hos dem var super. Rugbrød, sild, makrel og en god spegepølse fra sønderjylland. Guf for os der til dagligt spiser på spansk maner.

Sidst på eftermiddagen "ramte" vi Scandic i Sønderborg, hotelophold, god middag og revy. Jeg elsker Leif Maiboms nummer som Thorleif og GurliMargrethe, altid så griner sjovt. Efterfølgende Stc. Hans bål, ikke båltale, men skåltale med Trine Gadebjerg og ringriderpølser og fadøl. Helt igennem en god dag og aften. Næste dag kørte jeg med søster og svoger til Silkeborg, og Mikkel blev i det sønderjyske, han skulle på visit på sin "gamle" skole og besøge venner, og jeg skulle til lægetjek.

Vi har indrettet os her i lejligheden i Borgergade, og slikket lidt sol på altanen. Masser af trafik i gaden, og mange studentervogne. Vi tror det er et dansk fænomen, og synes det er en hyggelig tradition.
Glade unge menneske på en herlig gammelsdags køretur.

tirsdag den 12. juni 2012

MIKKEL OM POLITIK

Spanien, politik og korruption…….

Det er ikke kun politik der roder her i Spanine
Det politiske billede i Spanien er en broget forestilling. Lig I Dk findes der 3 politiske niveauer, det centrale regeringsniveau med statsminister Mariano Rajoy som leder, lokalregeringer, i vores region den andalusiske lokalregering – junta de Andalucia´ - med Jose´Antonio Grinan som leder, samt det sidste niveau, det kommunale styre.
De konservative parti PP er dominerende på alle 3 niveauer, dog er lokalregeringen i Andalusien ledet af PSOE (socialdemokraterne).
Lokalt handler meget politik om oprydning efter tidligere korrupte borgmester. Igennem de sidste 6 år er der rejst sigtelser mod hele 11 borgmestre samt et hav af tidligere ansatte i kommunerne.

Den største sag er uden tvivl Malaya-skandalen fra Marbella. Sagen er endnu ikke afsluttet, men man mener, at kommunekassen er blevet lænset for over 60 mill. euro. Sagen medførte en tvangsopløsning af byrådet samt at det var nødvendigt for juntaen at stille økonomiske midler til rådighed for byen. P.t. skylder Marbella regionen 100mill.euro, som tilbagebetales med 1.8.mill.euro hvert kvartal. I alt 95 personer er tiltalt for korruption i denne sag bl.a. 2 af byens tidligere borgmester.
Nyeste sag er sagen mod Izquierda Unida tidligere borgmester Juan Sanchez, som i midten af maj blev arresteret og anklaget for hvidvaskning og svindel i forbindelse med nyopførelse af boliger. 8 personer er p.t. anholdt i sagen, der menes at have forbindelser til den steuropæiske mafia.
Af mindre sager kan nævnes sagen i landsbyen Alcaucin, hvor borgmesteren havde skjult 160.000 euro tilhørende kommunen, under sin madras.
Nye sager vil uden tvivl dukke op de næste år især i relation til den trængte spanske økonomi. Der er givet flere borgmestre og ledende embedsmænd, der sover lidt uroligt i øjeblikket.

Mikkel