SPANSK MAD

Sommer mad.............

Jeg har før skrevet om en ny blog, jeg vil oprette om spansk mad, men har endnu ikke fået den startet op. Dette skal dog ikke afholde mig fra at skrive lidt om hvad der serveres i Casa Espana her i den varme tid.

Sommermad er lig med let mad, hvor vi har erstattet de store hovedmåltider med at spiser lidt, når vi har lyst, altså forskellige små ting som lidt ost, skinke, salat og andre lette ting. Foruden masser af vand er jeg blevet glad for Tinto de Verano som er en sjat kold rødvin med sodavand (7UP leight) og masser af isterninger.

Gazpacho (en kold grønsagssuppe) er en fantastisk spise, når det er varmt. Skal jeg drage en parallel til Danmark, må det blive koldskål. Gazpacho skal spises kølig og slukker tørsten så godt. Med sprød agurk, løg og peberfrugt terninger, et godt brød eller brød crutoner og et glas iskoldt vand, er det en kulinarisk oplevelse. Gazpacho er ikke nogen ny ret, den er nævnt i både græsk og romersk litteratur som "et fødemiddel til at drikke" og jeg har læst at der hentydes til den både i gammel og ny testamente.



Den lette 2 minutters udgave fra supermarkedet



Vi kan købe en god færdiglavet suppe i supermarkedet, som jeg smager til med lidt krydderier, og jeg kan lave den selv.

Elsebeths Gazpacho

Til 4 personer

1 agurk

3 store tomater

½ løg

½ peberfrugt

½ liter vand

3 spsk. Mørk vinaigre

2 tsk. Salt

2 spsk. Olivenolie

1 tsk. tomatpure

1 fed hvidløg

3 dl. smuldret franskbrød uden skorpe

Jeg blander det hele sammen og blender det grundigt, smager til med ekstra krydderier og stiller suppen på køl et par timer inden servering.

Mikkel mumle noget om stegt flæsk og persillesovs til aften, bare fordi vi har et bundt persille, som ikke skal gå til spilde. Jeg har taget rigeligt flæsk ud af fryseren… man er vel dansker og så kan det flæsk altså grilles siger min dejlige mand.

Elsebeth

DANMARK, MADRID OG HJEMME IGEN

Madrid, museeum og massedemonstration....

Hotel Mediodia - hvor vi boede på 5. sal

Sidder på en altan i Madrid med udsigt til Arte Reina Sofia museet. Har været på museet flere gange og bliver hver gang optaget af de fantastiske billeder som museet rummer.  Samlinger er så enorm, at man er nød til at vælge, men undgå Picassos malerier kan man ikke. Guernica, som blev malet i 1937 som en reaktion på nazisternes bombardement af byen af samme navn, drager én ind i billedet - man var der næsten – oplevelsen er lige stor hver gang.   Billedet er først kommet til Spanien efter Francos fald. Sådan ville Picasso have det. Fra min altan kan jeg se, at strømmen af besøgende til museet er konstant, fuld forståeligt, at spanierne er stolte af deres berømte landsmand.

Når man er i Madrid er det egentlig svært at forstå, at Spanien er i krise. En travl by, masser af turister, et hav af taxaer, der drøner af sted, fuldt op enhver cafe, fuldstændig som i alle andre europæiske hovedsteder og alligevel fortæller medierne om nye nedskæringer og besparelsesforslag, som vil rammer den almindelige spanier. Dagen før befandt jeg min pludselig i en kæmpe protestdemonstration mod den spanske regerings sparekrav. Bannerne var store, slagordene blev råbt af flere tusinde af gangen og midt i det hele fik jeg øje på en trøje med ordene ”Bevar Christiania”. Han fik et skulderklap og jeg er sikker på, at vi forstod hinanden. Fagforeningerne har varslet generalstrejke i september – et utænkeligt kampskridt for bare 60 år siden – demokratiet er nyt i Spanien, også derfor var det en god oplevelse pludselig at befinde sig midt i en så stor demonstration.

Neden for min altan får jeg øje på endnu en tigger. Måske det mest iøjnefaldende bevis på krise. Jo – antallet af tiggere er større nu end sidst jeg var i Madrid. Flere stopper op og giver ham en skilling, gad vide hvordan hans liv er. Han runder hjørnet og er væk, nye mennesker, nye indtryk, en altan i Madrid er nu et godt sted at sidde.

Sad nu også godt i går aftes. Endnu engang gav Cafe Central er herlig musikoplevelse. Kan godt forstå, at cafeen alle steder bliver omtalt som ”jazzstedet” i Madrid. Moderne jazz bygget op over tango temaer var på programmet. Violin, klaver, bas, trommer og guitar var instrumenterne den aften – det var bare smuk, smuk musik.

Tilbage på altanen. Nu er vi to. Hvor er det heldigt at have nogen at dele sine oplevelser med. Lige tid til en smøg med Elsebeth inden nye oplevelser kalder.

Mikkel

Almunecar, afslapning og alene....

Hvor tiden flyver afsted når man er i godt selskab. Inden vi rejste hjem til Spanien var vi til koncert med Bellamy Brothers i Holstebro. Fin oplevelse hvor vi fik hilst på mere familie. Min "tante" Sonja som var gift med min mors bror Vagn, som vi desværre mistede her i foråret. Hun er en del af Mørn familien, hun er mor til to børn kusine Helle og fætter Jørgen.

Sonjas sambo Poul er arrangsør af en række fantastiske koncerter. Sonja er medhjælper..

Bellamy Brothers - If I said you had a beautiful body - hvem kender ikke den?

Fyns Hoved og fødselsdagsfest hos Hans Ole og Jytte som ejer Danmarks skønneste plet ved Fynshoved. Grillmad og rigeligt vin, sejltur med fiskekutter og sluttelig en enkelt dag i Dronningens København. Det var en skøn afslutning på vores DK ferie.

Farfar med tvillingerne - Ditte og Johan

Hjemvendt til Almunecar med gode venner til et par afslappende dage. Mandag morgen en stor gave og overraskelse. Jeppe og hans skønne kæreste kørte fra Alicante for at besøge os et par dage. Det var bare stort at opleve dem og deres til sammen fire børn. Vi var så glade og stolte over tvillingerne og May-Britts to skønne guldklumper, den måde de er sammen på og så glade de alle er for hinanden. Det var en af årets højdepunkter hvad angår besøg - det næste højdepunkt bliver den 14. august hvor Mie tjekker ind, og om jeg glæder mig....

Elsebeth

LIVET I DANMARK

River boat Jazzfestival……………

Gundhild Carling

Hvert år sidst i juni afholdes der jazzfestival i Silkeborg.  Et kæmpe arrangement, der tiltrækker tilhørere fra både indland og udland.  Altid spændende, når programmet udkommer, og altid den samme oplevelse – masser af musik og et hav af navne, som man ikke kender. Jeg har oplevet festivallen i 6 år, Elsebeth har været med i mange flere år, men de sidste år har vi nydt meget god musik sammen.

Der har været festival i Silkeborg de sidste 46 år. 40-50.000 mennesker deltager hvert år, omkring 120 band spiller, det er gratis og der bliver drukket 17.000 liter øl, hvor af ca. 1 liter er alkoholfri.

Husker det år, hvor Papa Bue spillede i det store telt på havnen.  Den gamle Papa blev båret op på scenen i en havestol, kræfter til at spille på trombonen havde han ikke, men da han sang det gamle nummer ”Corina” kunne der høres en knappenål falde til jorden.  Det blev en af Arne Bue Jensens sidste koncerter – en af mine største jazzoplevelser.

Den svenske trombone spiller Gunhild Carling og hendes familie, har flere gange optrådt på festivallen. En multi kunstner, der på flere festivaller har henrykket med sit swingende spil.

Dette års festival overraskede med to for os ukendte grupper. Dr.Michael Whrite Liberty Jazzband. 3 ældre gutter fra New Orleans, Der sammen med en dansk, svensk, tysk rytmegruppe fik teltet på torvet til nærmest at gå i  ekstase med deres  spil. Fra Cuba havde festivallen besøg at en gruppe musikere, der kaldte sig Expression Latina de Cuba, sjældent er der blevet danset så meget en lørdag eftermiddag – Herligt livsglad musik og umuligt at holde benene i ro.

Årets store overraskelse

Og så blev der danset

Hver festival slutter med en stor jamsession søndag i teltet på havnen. I to timer myldrer det med musikere på scenen, undertiden er der bare banjospillere andre gange 20-30 blæsere, der er på scenen og spilleglæder er tydelig.  Det er fast tradition, at jammet slutter med de måske tre bedst kendte jazz-evergreen – down by the riverside, ice cream og så selvfølgelig oh when the saints  go marching in. Altid en fantastisk afslutning.

Down by the riverside - for fuld udblæsning.

Behøver jeg at skrive, at vi kommer til næste år.

Mikkel

Besøg i Skovby Børnehus……

Græshoppen

Fredag formiddag inden jazzfestivallen gik i gang besøgte vi Græshoppen og Guldsmeden, Det var SÅ dejligt at se ”min” institution igen, og få snakket med børn og voksne. Jeg blev så glad i låget over at se den fordybelse og ro, der herskede i alle kroge og rum. De medarbejdere er bare gode og nærværende. Jeg savner den daglige kontakt med dem, men kunne også mærke, at det med at jobbe er et overstået kapitel i mit liv.

Guldsmeden

Omkring 2350 gange har jeg stået her for at vente på bussen til Silkeborg.
Det savner jeg IKKE!

Elsebeth