VI VENTER.....

I Danmark...
Ja, sådan tænker jeg, fordi vi har de fleste af alle vores ting, møbler, bøger og tøj i Almunecar. Det er jo også der vi bor nu, vi er jo blot hjemme for at afslutte vores arbejdsliv.



Silkeborg Langsø med Papirfabrikken i baggrunden.

Vi er glade for at vinteren ikke er som de sidste to år med sne i massevis. Gråt i gråt kan også være flot, og det er et godt kørevejr for Mikkel, som tager turen Silkeborg - Sønderborg og retur hver dag.

Lige nu er jeg fordybet i et lille miniprojekt om værdsættende kommunikation. En spændende indgangsvinkel til en god atmosfære og trivsel på en arbejdsplads. Jeg mener også, at det er gangbart i privatlivet.

Mikkel glæder sig til at få tid til at male igen. Her i vores Silkeborg lejlighed er der ikke plads nok til hans store lærreder og armbevægelser. I Spanien vil han indrette atalie på den ene altan, så nu går vi og udtænker hvordan den kan indrettes. (Og sikres for malepletter på de flotte fliser)


Elsebeths ynglings billede.

 Jeg er særlig glad for dette billede, som vi har hængende her i Silkeborg.

Vi har brugt denne lørdag på at rydde op i vores store kælderrum. Hvor har vi meget fiskegrej..... og Mikkel siger: Julepynt til en hel by.

Vi er også lavet råskitse til vores fødselsdage, som vi skal fejre i marts.

I aften skal vi til gallamiddag (sikkert i nattøj) foran fjernsynet. Dronningen 40 års jubilæumsfest skal fejres
med god middag og vin.

HVOR SKER DER MEGET....

Så er vi "flyttet" til Almunecar.

Hvor blev de sidste 3 uger af. Den 22. december blev tvillingerne (Mikkels børnebørn) Johan og Ditte 5 år, og vi var til en dejlig fødselsdag i det sønderjyske.

Juleaften i Silkeborg med Mie (Elsebeths datter), med flotte gaver og andesteg. Mikkel er en ørn til at lave julemiddag, aldrig har en and smagt så godt! Køkkenet er normalt mit domæne, og det var det også da ovnen skulle rengøres. Hold da op den var fedtet ind.

2. juledag julefrokost i familiens skød i Herning. Mange snapse, lækker mad og en masse fællessang og Mikkels ben blev ret svaglige, de slingrede godt nok rigeligt. Har selv prøvet det, for år tilbage.

Og så blev det endelig den 27. december. Den dag har vi set frem til i lang, lang tid. Dagen hvor vi skal til Spanien for at modtage vores flyttelæs, og bruge en uge på at indrette os.  

Da vi sad i lufthavnen ringede flyttemanden og fortalte, at der var en leverings forsinkelse på et døgn........
Intet, og jeg siger intet kunne slå os af pinden!
Vores valgsprog er blevet: "Vi må tage det i den rækkefølge det kommer"

 

Vores spisestuemøbler passer perfekt

 Endelig kom en kæmpe spansk flyttemand og hans lille medhjælper med vores ting. I tankerne kaldet jeg dem David og Goliat.

Ikke just de mest behagelige spanier vi har mødt. De startede med at sige, at de ikke kunne lide danskere, og at de ville have 300 euro for at tage vores ting ind i lejligheden. Det eneste vi kunne sige til det var: Si, Si, Si........

  

Mere af vores store stue

Hvor var det herligt at gense møbler, nips og andet igen. Lidt ligesom juleaften, fordi vi også havde købt en del, som vi ikke havde pakket ud.



60 flyttekasser blev pakket ud, og møblerne blev sat på plads.

60 flyttekasser og møbler fylder ufatteligt meget, og det var umuligt at se om alt var med. Mange gange lød det, der mangler noget....
Muskilanlæg - var helt sikker ikke med. Men i den sidste kasse lå det.

Reoler, nu oven på hinanden.

Vi ledte i mange kasser efter en kaffekande. Flyttemanden troede vi anklagede ham for at han havde stjålet noget. Hvordan forklare man en spanier, at vi bare så gerne ville have en kop kaffe...

JA, VI SKAL HAVE LÆRT SPANSK!!!!

Efter et par travle og hårde dage, kom alt til at ligne det vi havde forestillet os.

Nytårsaften kl. 18:00 (i 25 graders varme) var alt på plads, og vi kunne se solen gå ned over havet, uden at tænke på flyttekasser.

Sille nytårsaften. Energien var til stille eftertanke.

Kl. 24:00, tror vi nok, - ingen TV fra Rådhuspladsen - spiste vi de 12 vindruer som er traditionen her i Spanien. Et for hvert klokkeslag.

Vi I se mere, så kom bare. Vi er hjemme efter 20. marts:)