GÆSTER FRA DANMARK

Tjekke ind, tjekke ud, tjekke ind….

Dejligt, dejligt, dejligt med gæster fra Danmark. Først min søster og svoger alt for få dage (tre døgn) og nu Sisse som er Jyttes datter i 14 dage. Mutti runder jo et skarpt hjørne d. 1. juni.

NÅ - vi hentede Lise og Peder i lufthavnen, og stod der i ankomsthallen og ventede. Folk, der venter på gæster, er noget jeg altid har lagt mærke til, når jeg selv er ankommet til Malaga. Da vi tog beslutningen om at flytte herned, var det et af de billeder jeg så for mit indre, blot med mig selv i henterollen.

Der er sådan en egen stemning over ankomsthallen, forventningens glæder lyser ud af den ventende skare, alt imens der skæves til tavlen med landede fly og jublen af glæde, når eksempelvis en morfar får øje på sit barnebarn. Jeg gamle kone bliver helt rørt over det.

Dette smukke træ kan vi se fra vores altan. Det er et Jacanada træ.

Vi oplevede ret meget på de få dage min søs var her. Viste dem byen, som jo er aldeles skøn, stranden og bjergene i baglandet. På vores tur i bjergene mødte vi en landsmand på 70+ der var på vandretur, 16 km opad i rask tempo, sejt dansk ”gråt guld”. Vi tilbød et lift tilbage til kysten, men nej, han trænede til en pilgrims tur i efteråret.

 

Det er mange 65+ hernede, som opholder sig fast her hele året. Også to ”rødder” (den ene, en Mikkel kender fra sit højskoleophold i Silkeborg sidst i 60`erne) De er 65 og 70 år og cykler hver morgen/formiddag en rigtig lang tur på mellem 20 og 40 km. 20 km opad i bjergene tager ca. 3½ timer og nedad 40 minutter, sådan bare for at fortælle, hvor meget det går opad. Efter frokost og siesta går rødderne på bar og ordner hele verdenssituationen, glor på kvinder og drikker  en øl eller flere, simpelt liv uden strees. Gamle Vesterbro drenge, det kan de ikke skjule, med deres sprog og ”opførsel”.

En anden ting vi også fik vist søster og svoger er ”At drikke Tapas”. I vores område får vi altid noget at spise, når vi bestiller noget drikkeligt. Om det er en vand, cola, et glas vin eller en tubo = 2 dl. fadøl, så følger der noget med. Det kan være en portion sardiner, en lille sandwich, lidt ost og skinke, noget kød i stærk sovs eller frittede blæksprutter, for at nævne et lille udpluk. 

At drikke tapas er at gå til tre, fire barer og bestille noget drikkeligt, og så spise sig mæt i tapas. En underholdende måde, at få et ”måltid” billig mad på, muntert også, hvis det er vin eller øl vi drikker.



Øl og fem tapas.

Inden vi får besøg, gør vi os overvejelser om hvad vi skal opleve, hvilken mad vi skal spise og hvor vi skal handle. Det er stadigvæk en fornøjelse at handle i det daglige lokale marked med frugt, grønt, kød, fisk, oste og brød. Vi har fået nogle bestemte steder, hvor vi handler mest. Det er en dejlig fornemmelse at blive genkendt og budt smilende velkommen. Jeg glemte lige rengøringen og altanerne, med pelargonier så store og røde, der drysser med blade både morgen, middag, aften og nat. Jeg er nok verdensmester i at feje!!!

Det er blevet rigtig sommer hernede, og alt er frodigt og grønt. Vi skal vande alle vores kummer hver dag, og der er nu kommet mindst 50 appelsiner på vores træ. Godt nok er de ikke større end en marmorkugle, men det tegner godt.

Tilbage til besøget - Vi fik Lise og Peder sendt godt hjem, med på gensyn til d. 23. juni, hvor vi igen skal se hinanden.

Dør om dør med os ligger der en hotellejlighed, som er rigtig flot, og som vi kan leje til en fornuftig pris. Her boede Lise og Peder. Lidt alene tid til alle, er jo en god ting. 

Få dage senere var det Jyttes tur til at hente i lufthavnen. Jyttes datter Sisse alene på ferie i 14 dage, det er altså stort for dem begge to. Lejligheden ved siden af os er igen optaget, for der bor de i de 14 dage. Vi råhygger på den rolige måde, shopper på marked, går på stranden og skiftes til at lave mad.

Catedralen i Malaga

I går var vi på en heldagstur til Malaga, hvor Sisses dankort bliv glorødt, poser slæbt rundt, og en turistbus besteget. Godt at se storbyen fra en dobbeltdækker. Kors hvor var vi trætte, da vi kom hjem i aftes.

I aften skal vi ud for at se på en lejlighed til Jytte. Hun vil gerne herned i 5 – 6 måneder fra midt i oktober. Vi har jo haft hende boende her i en del uger, det har været rigtigt fint. Er det over 5 - 6 måneder, skal vi have hver vores sted. Så kan vi rende til kaffe hos hinanden, og opleve noget hver for sig.

Den 20. juni rejser vi til Danmark og retur den 9. juli over Madrid, hvor vi sammen med venner skal opleve storbyen nogle dage inden vi tager hjem til Almunecar d. 13. juli. Vores lejlighed står altså tom i knap fire uger, hvis der er nogle derude, der mangler et sted at holde ferie……

Mange har spurgt om hvordan det går med hundehvalpen vi fik i gave på vores 60 års dag. Den har vi ikke fundet endnu, men tro os, vi har fået æren af at passe Freja naboens hund (deres barn, de har ingen på to ben), en lille kær en, og en stor tillidserklæring til os. Vi vil se os om efter en hund i efteråret, da vi ved, at vi ikke har planer om at besøge Danmark i en lang periode. Vi kan ikke få en hund med på flyet til DK, da det kun var Cimber der tillod det, og de er jo krakket. JEG REJSER ALTSÅ IKKE FRA EN HVALP FOR AT KOMME TIL DK.

Lige nu er det en stille morgne – hvor jeg elsker det! Solen skær over byen, varmedis over havet, masser af fulgesang og en god kop kaffe, mens jeg i baggrunden kan høre min mands sagte snorken. LIVET ER HERLIGT…

Elsebeth





SÅ ER DET SOMMER

Endelig kom sommeren til Almunecar…

Sådan sagde min bankdame til mig, da jeg var derinde for at hæve penge. Jeg var den tredie kunde den dag, og klokken var 11:30. Sommer er lig med hæveautomat tror jeg.

Den sidste uge har det været så hot, mellem 25 og 30 grader i skyggen. Nu leves livet udenfor på altanerne, og vi griller og kan hygge os der (uden overtøj) indtil vi går i seng. Jeg har dyppet tæerne i Middelhavet, og der er mange mennesker på stranden.  



Kan I kende ham - Mikkel i sit rette element - på kontoret!

Alt er nu ved at være på plads, vores nye telefoner virker og ikke mindst vores net forbindelse er et super hurtigt WI-FI, så vi alle kan surfe rundt på nettet på samme tid. Vi kan sidde under markisen og skype, skrive mail og skrive indlæg til vores blog. ”Rejsen” til mobiltelefoner har været alenlang. Mikkel har været hos Orange mindst 10 gange, både alene og med en ven der taler godt spansk. I torsdags kom der endelig en forklaring, efter fire uger, mit NIE nummer var ikke godkendt, jeg var blevet forvekslet med en anden, som ikke kunne opnå det. Det var det vi forstod på den spanske telefonmand, men mine tanker gik jo på, om de mon havde tjekket mig hjemme i DK. Har jo for nylig skiftet mit efternavn ud med Michelsen, og har endnu ikke fået nyt pas, så hernede hedder jeg forsat Nielsen. Passet bruges som ID kort her. 



Vi går stadigvæk helt i selvsving når vi handler, og har den sidste måned tjekket vores bonner. Bare til sammenligning koster 12 økologiske XL æg under 2 euro, 3 artiskokker 0,60 euro, en flaske vin ca. 2 euro, et salathoved 0,55 og friskebagte flute for 1 euro. Det er så billigt, så vi forkæler os selv med lækkert brød, grønt og vin.







EFTER ET ”STRESSET” ARBEJDSLIV

Sådan er det at have travlt…

Hvor har jeg tit hørt folk sige til mig i DK: ”Guuuud hvor har du et stresse liv.”, og jeg har bare givet dem ret.

Må nu beklage, mit liv har aldrig været stresset med søvnløse nætter og sår i min mave. Måske lidt humørsvingninger (er vel kvinde) og en smule glemsomhed. Men en travlt hverdag har jeg haft, og det har jeg befundet mig godt med. Kom til at tænke på det efter en køretur i bjergene i går, efterfulgt af lidt godt til frokost, så en kaffebar med årets is. Jeg spiser sjældent is.

Da vi kom hjem havde jeg en gevaldig mængde krudt i måsen, så jeg startede den helt store rengøring og tøjvask, som også var tiltrængt kl. 19:00. På en søndag og så om aftenen, sagde Mikkel, det er da for tosset. Nu ved jeg, at jeg godt kan lide at have noget at rive i, for jeg gik glad og tilfreds i seng, og inden jeg lagde mig til at sove, tænkte jeg, nu har du lige skaffet dig en afspadserings dag i morgenJ. Bare sagt i et arbejdssprog.

Jeg har også tænkt på, hvor vigtigt det er, at have en passion, og her er min mand ikke nok. Måske har min passion været mit arbejde, for jeg har stort set altid elsket det. I de sidste dage, har jeg brugt mange timer til at glo udover vandet, og samtidig tænkt på, hvad min nye passion kunne blive foruden Mikkel. At have en passion, er for mig, at være i en tilstand af flow, hvor jeg kan glemme tid og sted, og bliver total glad i låget, når jeg laver det.

Ovndampet Filete de merlusa (kulmule) i hvidvin med nye kartofler og persille af egen avl.

Mange af jer ved sikkert at jeg elsker at lave mad, så nu kredser jeg om, at lave en ny hjemmeside med de retter vi spiser ude eller laver her i det spanske hjemmekøkken, krydret med lidt sydspanske stemningsbilleder og fortællinger. Lige nu overvejer jeg, hvad siden skal kaldes, og vil gå i gang med at indsamle opskrifter og fotos. Jeg ved hvad det meste mad hedder på spansk – ret tankevækkende, ikke?

En anden ting jeg er ret optaget af, er de sydspanske sigøjnere, deres flamenco dans og musik. Fra den 3. – 5. maj har der været ”korsets fest”, som er en fiesta som sigøjnerne går en del op i. Børnene tigger penge, og de har bygget kors, enten selv eller med voksenhjælp. Korsene er forskelligt pyntet med alverdens flotte og mindre flotte ting. Vi har set en del på vores vej rundt i byen. En ting går dog igen ved alle kors, og det er sigøjnernes tørklæder i spraglede farver, florlette og med frynser. De ligger enten som en slags dug på jorden eller er hængt op ved korset.



Kors med udklip af mobiltelefoner.



Til sigøjnerfesten

Børnenes påklædning er flamencokjoler for pigernes vedkommen og sorte bukser/hvid skjorte til drengene. Vi kom til at glo direkte ned i en barnevogn, og der lå den yndigste lille ca. 2 mdr. gamle babypige i en skøn rød og hvid flamencokjole og med en smuk blomst i håret. Tro mig, mit hjerte smeltede. Det nytter jo ikke noget, at jeg bliver betænkelig ved, at sådan en lille størrelse har hul i ørene og guldstikker i.

Vil man leve i et andet land, som vi gør, må vi jo reflektere over hvordan nogle folk i DK opfører os overfor fremmede, og den forskel der er her og i DK. Vi har talt om, hvor dårligt turister klæder sig, shorts og bar mave på en frokost restaurant, hvad mon spanierne tænker?

De tænker nok det samme som mange gør, om de hovedtørklæder de arabiske kvinder bruger i DK.

Vi vil selv forsøge at falde så godt ind i den spanske levemåde, som vi kan. Lige nu har vendt lidt op og ned på dagen. Sover helt til 8:00 – 9:00, spiser frokost ved 15:00 tiden, middag ca. 21:30 – 22:00, og går i seng godt efter midnat. Glemte lige en vigtig ting, siestaen fra 16:00 – 10:00, den elsker Mikkel.

Vi er nu på nik med en del på vores vej ned til byen, gamle mænd der sidder på bænkene og snakker, unge mødre med deres børn og dem der bor i vores Resort. Alle er så hjælpsomme, smilende og imødekommende. Vi er inviteret til en fest hos nogle spanier på fredag. Vi måtte oversætte invitationen, troede ikke det passede. Da vi googlede oversættelsen stod der børnebidrag ønskes ikke, da det har karakter af en fest.

Når vi handler på det lokale marked, og ikke altid kan gøre os forståelig på spansk, griner de bare af os, og retter vores udtale. Det er super godt, de ord glemmer vi ikke så let. Var i dag ved at købe et stykke oksekød til en sammenkogt ret, og opdagede da jeg endelig havde besluttet mig, at det var en oksetunge. Ud af papiret igen, og så fik jeg et par lunser oksesteg i stedet for. Hvorfor den spanske slagter grinede, ved jeg ikke. Kom lige til at tænke på, at her er tyre nosser en delikat ret, tro mig det smager sgu ikke godt, fy føj vi har prøvet, til stor morskab for nabobordet med spanier.





DEN 1. MAJ

Arbejdernes internationale kampdag

Første maj har altid været en særlig dag for mig. De fleste ret fantastiske og en enkelt så grufuld og forfærdelig en dag som jeg aldrig vil glemme.

Som fireårig fik jeg en dejlig lillesøster, og i mit tilbageblik mod barndommen var 1. maj en festdag. Både fordi vi skulle fejre hende, men også fordi jeg er opvokset i et socialdemokratisk hjem, hvor vi deltog i 1. maj møder, og med alt det jeg med barnets øjne husker, markeds gøgl, karuselture, candyfloss og fællessang.

  Jeg startede også mit allerførste job som institutions leder den 1. maj. Sidenhen åbnede jeg Græshoppen 1. maj 1999, og sidste år d. 1. maj Guldsmeden.



Den røde trøje med rosen er på i dag.



I min tid i Silkeborg har jeg deltaget i 1. maj møderne Lunden. Da jeg lærte Mikkel at kende, fik disse møder en større dimension, fordi han altid kende en eller flere af talerne personligt. Jeg husker bedst det år hvor Mette Frederiksen talte, hun var god. Stemningen i Lunden,med lysegrønne bøgetræerog Silkeborg Langsø i baggrunden er et fantastisk syn.

Også det at mødes med gode venner og opleve dagen sammen.

I dag har vi så oplevet 1. maj dag for første gang her i det sydspanske. Det blev en helt anderledes dag end vi forventede. 1. maj er helligdag i Spanien, og der var bare folk på gaden i hele byen, og særligt i vores bypark. Masser af borde og stole, stor scene, kæmpe paella, fadøl (kendes også fra DK) børn der optrådte med flamenco dans, ikke en eneste tale, banner eller fane. Det der slog mig allermest var den hjertevarme de viser hinanden i familierne, hvor stolt de er af deres børn og hvordan de spontant danser og klapper flamencoens rytmer.



Glade børn i dans



Paella nok til 1000



Den mest forfærdelige dag var den 1. maj 1979 - den dag blev mit ældste barn Morten begravet, kun knap 5½ år gammel.