tirsdag den 3. juli 2012

LIVET I DANMARK


River boat Jazzfestival……………

Gundhild Carling
Hvert år sidst i juni afholdes der jazzfestival i Silkeborg.  Et kæmpe arrangement, der tiltrækker tilhørere fra både indland og udland.  Altid spændende, når programmet udkommer, og altid den samme oplevelse – masser af musik og et hav af navne, som man ikke kender. Jeg har oplevet festivallen i 6 år, Elsebeth har været med i mange flere år, men de sidste år har vi nydt meget god musik sammen.
Der har været festival i Silkeborg de sidste 46 år. 40-50.000 mennesker deltager hvert år, omkring 120 band spiller, det er gratis og der bliver drukket 17.000 liter øl, hvor af ca. 1 liter er alkoholfri.

Husker det år, hvor Papa Bue spillede i det store telt på havnen.  Den gamle Papa blev båret op på scenen i en havestol, kræfter til at spille på trombonen havde han ikke, men da han sang det gamle nummer ”Corina” kunne der høres en knappenål falde til jorden.  Det blev en af Arne Bue Jensens sidste koncerter – en af mine største jazzoplevelser.
Den svenske trombone spiller Gunhild Carling og hendes familie, har flere gange optrådt på festivallen. En multi kunstner, der på flere festivaller har henrykket med sit swingende spil.

Dette års festival overraskede med to for os ukendte grupper. Dr.Michael Whrite Liberty Jazzband. 3 ældre gutter fra New Orleans, Der sammen med en dansk, svensk, tysk rytmegruppe fik teltet på torvet til nærmest at gå i  ekstase med deres  spil. Fra Cuba havde festivallen besøg at en gruppe musikere, der kaldte sig Expression Latina de Cuba, sjældent er der blevet danset så meget en lørdag eftermiddag – Herligt livsglad musik og umuligt at holde benene i ro.
Årets store overraskelse
Og så blev der danset

Hver festival slutter med en stor jamsession søndag i teltet på havnen. I to timer myldrer det med musikere på scenen, undertiden er der bare banjospillere andre gange 20-30 blæsere, der er på scenen og spilleglæder er tydelig.  Det er fast tradition, at jammet slutter med de måske tre bedst kendte jazz-evergreen – down by the riverside, ice cream og så selvfølgelig oh when the saints  go marching in. Altid en fantastisk afslutning.

Down by the riverside - for fuld udblæsning.


Behøver jeg at skrive, at vi kommer til næste år.

Mikkel

Besøg i Skovby Børnehus……
Græshoppen

Fredag formiddag inden jazzfestivallen gik i gang besøgte vi Græshoppen og Guldsmeden, Det var SÅ dejligt at se ”min” institution igen, og få snakket med børn og voksne. Jeg blev så glad i låget over at se den fordybelse og ro, der herskede i alle kroge og rum. De medarbejdere er bare gode og nærværende. Jeg savner den daglige kontakt med dem, men kunne også mærke, at det med at jobbe er et overstået kapitel i mit liv.
Guldsmeden
Omkring 2350 gange har jeg stået her for at vente på bussen til Silkeborg.
Det savner jeg IKKE!
Elsebeth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar