torsdag den 28. juni 2012

SOMMERFERIE I DANMARK


Borgergade i Silkeborg….
Vi har nu været i Danmark en uge, og vi fryser bare så meget. Vi går dog rundt og synger: ”Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Vi nyder nemlig vores ophold her i Silkeborg.


Vi har også en fantastisk udsigt fra vores danske bolig
Vi har allerede været vidt omkring. I weekenden var vi (sammen med min søster og svoger)  på besøg i det sønderjyske hos Mikkels datter Stine, hendes mand Michael og morfar og min øjesten Ida på 1½ år. Den lille familie bor på en kæmpe stor gård med flere end 180 køer der skal malkes, mange kvier og kalve. Gården er giga stort og moderne og den ligner mest en mælkefabrik.
Afsked med den lille bondefamilie.
Det var så dejligt at se dem in real live (normalt er det på Skype), give dem et knus og hygge sammen med dem.

Ida er normalt en livlig og aktiv pige, men hun havde feber og var ikke ret meget i hopla. Måske får hun skoldkopper, og det ved enhver jo er godt at få overstået. Frokosten hos dem var super. Rugbrød, sild, makrel og en god spegepølse fra sønderjylland. Guf for os der til dagligt spiser på spansk maner.

Sidst på eftermiddagen "ramte" vi Scandic i Sønderborg, hotelophold, god middag og revy. Jeg elsker Leif Maiboms nummer som Thorleif og GurliMargrethe, altid så griner sjovt. Efterfølgende Stc. Hans bål, ikke båltale, men skåltale med Trine Gadebjerg og ringriderpølser og fadøl. Helt igennem en god dag og aften. Næste dag kørte jeg med søster og svoger til Silkeborg, og Mikkel blev i det sønderjyske, han skulle på visit på sin "gamle" skole og besøge venner, og jeg skulle til lægetjek.

Vi har indrettet os her i lejligheden i Borgergade, og slikket lidt sol på altanen. Masser af trafik i gaden, og mange studentervogne. Vi tror det er et dansk fænomen, og synes det er en hyggelig tradition.
Glade unge menneske på en herlig gammelsdags køretur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar