EFTER ET ”STRESSET” ARBEJDSLIV

Sådan er det at have travlt…

Hvor har jeg tit hørt folk sige til mig i DK: ”Guuuud hvor har du et stresse liv.”, og jeg har bare givet dem ret.

Må nu beklage, mit liv har aldrig været stresset med søvnløse nætter og sår i min mave. Måske lidt humørsvingninger (er vel kvinde) og en smule glemsomhed. Men en travlt hverdag har jeg haft, og det har jeg befundet mig godt med. Kom til at tænke på det efter en køretur i bjergene i går, efterfulgt af lidt godt til frokost, så en kaffebar med årets is. Jeg spiser sjældent is.

Da vi kom hjem havde jeg en gevaldig mængde krudt i måsen, så jeg startede den helt store rengøring og tøjvask, som også var tiltrængt kl. 19:00. På en søndag og så om aftenen, sagde Mikkel, det er da for tosset. Nu ved jeg, at jeg godt kan lide at have noget at rive i, for jeg gik glad og tilfreds i seng, og inden jeg lagde mig til at sove, tænkte jeg, nu har du lige skaffet dig en afspadserings dag i morgenJ. Bare sagt i et arbejdssprog.

Jeg har også tænkt på, hvor vigtigt det er, at have en passion, og her er min mand ikke nok. Måske har min passion været mit arbejde, for jeg har stort set altid elsket det. I de sidste dage, har jeg brugt mange timer til at glo udover vandet, og samtidig tænkt på, hvad min nye passion kunne blive foruden Mikkel. At have en passion, er for mig, at være i en tilstand af flow, hvor jeg kan glemme tid og sted, og bliver total glad i låget, når jeg laver det.

Ovndampet Filete de merlusa (kulmule) i hvidvin med nye kartofler og persille af egen avl.

Mange af jer ved sikkert at jeg elsker at lave mad, så nu kredser jeg om, at lave en ny hjemmeside med de retter vi spiser ude eller laver her i det spanske hjemmekøkken, krydret med lidt sydspanske stemningsbilleder og fortællinger. Lige nu overvejer jeg, hvad siden skal kaldes, og vil gå i gang med at indsamle opskrifter og fotos. Jeg ved hvad det meste mad hedder på spansk – ret tankevækkende, ikke?

En anden ting jeg er ret optaget af, er de sydspanske sigøjnere, deres flamenco dans og musik. Fra den 3. – 5. maj har der været ”korsets fest”, som er en fiesta som sigøjnerne går en del op i. Børnene tigger penge, og de har bygget kors, enten selv eller med voksenhjælp. Korsene er forskelligt pyntet med alverdens flotte og mindre flotte ting. Vi har set en del på vores vej rundt i byen. En ting går dog igen ved alle kors, og det er sigøjnernes tørklæder i spraglede farver, florlette og med frynser. De ligger enten som en slags dug på jorden eller er hængt op ved korset.



Kors med udklip af mobiltelefoner.



Til sigøjnerfesten

Børnenes påklædning er flamencokjoler for pigernes vedkommen og sorte bukser/hvid skjorte til drengene. Vi kom til at glo direkte ned i en barnevogn, og der lå den yndigste lille ca. 2 mdr. gamle babypige i en skøn rød og hvid flamencokjole og med en smuk blomst i håret. Tro mig, mit hjerte smeltede. Det nytter jo ikke noget, at jeg bliver betænkelig ved, at sådan en lille størrelse har hul i ørene og guldstikker i.

Vil man leve i et andet land, som vi gør, må vi jo reflektere over hvordan nogle folk i DK opfører os overfor fremmede, og den forskel der er her og i DK. Vi har talt om, hvor dårligt turister klæder sig, shorts og bar mave på en frokost restaurant, hvad mon spanierne tænker?

De tænker nok det samme som mange gør, om de hovedtørklæder de arabiske kvinder bruger i DK.

Vi vil selv forsøge at falde så godt ind i den spanske levemåde, som vi kan. Lige nu har vendt lidt op og ned på dagen. Sover helt til 8:00 – 9:00, spiser frokost ved 15:00 tiden, middag ca. 21:30 – 22:00, og går i seng godt efter midnat. Glemte lige en vigtig ting, siestaen fra 16:00 – 10:00, den elsker Mikkel.

Vi er nu på nik med en del på vores vej ned til byen, gamle mænd der sidder på bænkene og snakker, unge mødre med deres børn og dem der bor i vores Resort. Alle er så hjælpsomme, smilende og imødekommende. Vi er inviteret til en fest hos nogle spanier på fredag. Vi måtte oversætte invitationen, troede ikke det passede. Da vi googlede oversættelsen stod der børnebidrag ønskes ikke, da det har karakter af en fest.

Når vi handler på det lokale marked, og ikke altid kan gøre os forståelig på spansk, griner de bare af os, og retter vores udtale. Det er super godt, de ord glemmer vi ikke så let. Var i dag ved at købe et stykke oksekød til en sammenkogt ret, og opdagede da jeg endelig havde besluttet mig, at det var en oksetunge. Ud af papiret igen, og så fik jeg et par lunser oksesteg i stedet for. Hvorfor den spanske slagter grinede, ved jeg ikke. Kom lige til at tænke på, at her er tyre nosser en delikat ret, tro mig det smager sgu ikke godt, fy føj vi har prøvet, til stor morskab for nabobordet med spanier.